Til møde i Dijon

EcoFinders - et EU forskningsprojekt om liv i jorden

Den 1. og 2. december deltog jeg i et møde i Dijon, hvor jeg af Århus universitet var inviteret med som såkaldt stakeholder (interessant) til det afsluttende møde i et femårigt forskningsprojekt med deltagelse af 23 forskningsinstitutioner fra 10 forskellige lande.
Det blev afholdt på INRA i Dijon

Formålet for EcoFINDERS er at støtte EU's politiske beslutningsproces for anvendelsen af jord, herunder specielt landbrugsjord, ved at levere de nødvendige redskaber til at designe og implementere strategier for bæredygtig udnyttelse af jord, herunder

På det videnskabelige niveau skal projektet skabe større viden om jordbundens biodiversitet og dens rolle i økosystemtjenester på tværs af forskellige jordtyper, klima typer og arealanvendelse.
Der skal udvikles standardiserede metoder og procedurer for karakterisering jordbundens biodiversitet og funktion, samt udvikling af bioindikatorer.

Set fra et landbrugs synspunkt kan man sige, at det jo gælder om at bevare jordens frugtbarhed og biodiversitet for nuværende og fremtidige generationer.



Det er utroligt spændende at få et indblik i de meget spændende forskningsresultater, som blev præsenteret.
Jordens levende organismer er en uoverskuelig verden af liv. Fra regnorme til amøber, springhaler, biller, bakterier, svampe og herunder specielt mykorrhiza.  Alt sammen organismer, som har en betydning for livet over jorden i form af fugle og hele fødekæden og de afgrøder, som vi dyrker.
Kompleksiteten er enorm og spørgsmålet er, om alt nogensinde bliver kortlagt.

Ny DNA analyse

Forskere har nu kortlagt hundredevis af organismers DNA sekvens og også udviklet metoder til at analysere jordprøver på en måde, så resultatet fortæller, hvilke arter der lever i den pågældende lokalitet.
Det betyder, at man kan tage en jordprøve til analyse og så få svare på om der i den pågældende mark er problemer med visse patogener eller hvor mange regnormearter, der lever i marken,
Jeg ser kæmpe potentialer i denne metode i fremtiden, hvor vi dermed kan få en status for jordens artsrigdom og biodiversitet og således vil kunne indrette dyrkningen herefter.
Her er et link til en artikel om sædskiftets betydning på jordens indhold af mikrober. Efter dyrkning af ærter viste en undersøgelse, at der var sket en fem-dobling af mikrober i jorden.

TGV tog........

Det var en oplevelse at køre med TGV toget fra Paris, som når hastigheder på op til 320 km/t!
Det er en fantastisk oplevelse at skære igennem landskaberne med så høj hastighed uden støj eller vibrationer.
Man kan ikke lade være med at tænke på, hvorfor di i Danmark altid er så dumme, at vi tror vi hele tiden skal opfinde den dybe tallerken igen på en bedre måde? IC4 togene og 7,5 mia. kroner smidt ud til ingen nytte er et eksempel på det. Hvorfor købte vi ikke bare nogle at disse effektive og vel afprøvede tog i stedet?

Målinger af jordens egenskaber

Københavns Universitet udfører et par gange om året målinger af vandets vandring i jordens mikroporer ved no-till. Det sammenlignes med pløjet jord og det bliver spændende at følge, når der kommer nogle resultater.

Den 7. november udførtes nye målinger

Den 7.11: Udvikling af Dacanto hvede sået den 20.9 efter vårbyg m. snittet halm

Den 7.11: Dacanto hvede sået efter vårbyg m. snittet halm

Agerhøns i hveden - de elsker det skjul, som stubbe og afgrøderester giver dem 

Tilbageblik til september

Jeg har ikke været med "på vognen" med tidlig såning af hvede.
Faktisk mener jeg, at det er et skridt i den forkerte retning!
For at slippe for efterafgrøder jf. de nye regler, har der rundt om i landet været sået en masse hvede inden den 7. september.
Meget tidlig såning giver en besparelse i udsæd, men til gengæld en masse flere omkostninger uden nødvendigvis at det giver et højere udbytte!
Masser af forsøg dokumenterer, at der er størst sikkerhed for maksimalt udbytte ved såning midt i september.
Nu tales der om 2. ukrudtsbekæmpelse i efteråret, svampebekæmpelse og at det ville være godt med en vækstregulering. Samtidig kan barfrost nå at ødelægge de kraftige marker, som nu nærmest har lejesæd!
På længere sigt giver det helt sikkert også stigende problemer med græsukrudt og det er der vel rigeligt af i forvejen?
Jeg såede det første hvede den 14. september og det sidste den 29. september.
Og indrømmet: der kom ret store regnmængder i perioden, som satte såningen i stå, men efter et par dages tørvejr kører det så igen.

Såning af det sidste hvede den 29.9 efter vårbyg med snittet halm.

Fremspring af hvede efter vinterraps

Efterafgrøde - blanding af vikke, ærter og olieræddike

Fantastisk udvikling af efterafgrøden i år. Her den 30.9.2014

Sået imellem rækkerne efter sidste års vårbyg

Fremspiring efter direkte såning mellem rækker af bygstub

Fugt=snegle. De har været der, men ikke udløst bekæmpelse

Tusindvis af måger hjælper med at fjerne snegle - og der ryger vist desværre også en regnorm ind imellem!!!

Modificering af CO4 maskinen

Ombygning af Airseeder med row-cleaners

For at løse problemerne med meget halm og direkte såning af vinterraps fik jeg påbygget en ny ramme i front  på såmaskinen. Den muliggør nu montering af row-cleaners til at fjerne halmen.
Samtidig blev rækkeafstanden ændret til 50 cm.
Systemet fungerede i princippet fint, men på trods af gummiklodser til at afbøde jordfaste sten, så fik de alligevel for mange skader. Derfor bør en anden model, som er flydende i forhold til terrænnet, langt bedre og mere holdbar.
Her bliver såning af frivillige efterafgrøder prioriteret højest og dernæst raps. Så rapsen blev sået omkring 20-22 august. Systemet virkede og fremspiringen var god.

Men der opstod problemer! Planteudviklingen fejlede i de områder, hvor rapsjordlopperne angreb!
På grund af EU's forbud imod bejdsemidler med neonikotinider, så er rapsen ubeskyttet.
Jeg var opmærksom på det, og kontrollerede dagligt.
Det eneste jeg ikke tog højde for, var at angreb kan forekomme meget sporadisk i visse områder af markerne!
Der var ingen angreb i de områder jeg havde fulgt, men jeg opdagede for sent angreb i nogle områder, hvor rapsen så var totalt ryddet!
Med et område på 4-5 ha ødelagt i eksempelvis en mark på 17 ha i starten af september, kommer der ikke noget godt ud af at efterså - det er simpelthen for sent.
Derfor blev det opgivet at gøre mere.
Heldigvis var der ikke anvendt jordmidler, så det var et begrænset tab og uden konsekvenser for afgrødevalg næste år.

Monterede rowcleaners

Fin rydning af halmen i striber

Rammen skal efter planen bruges til montage af skiveskær til at skære igennem afgrøderester og halm til næste år.
Der skal laves forsøg med at sætte høj hvedestub med mejetærskeren og dermed reducere den snittede mængde halm betragtelig for herefter at så vinterraps i den høje stub.
Når der er sået kan marken enten tromles for at lægge halmen ned eller også afpudses den.

Eksempel på et Yetter skær

Hestebønner nedvisnes

Tørkeramte hestebønner

Tørken havde ramt hestebønnerne hårdt, og der var store variationer i markerne.
Hvor boniteten var bedre var højden også markant bedre.
Frøsætningen var reduceret meget i forhold til de blomster, som oprindeligt var dannet. Der var simpelthen mange blomster, som ikke blev udviklet til frø. Den voldsomme negative vandbalance på -250mm inden høst havde sat sine spor!

Nedvisning den 14. august. Der er tydelige farveforskelle i marken

En flok dådyr passerer og må snart finde et nyt tilholdssted

Den 27.8 blev de høstet.
Udbyttet i hestebønnerne viste sig som forudset at blive meget skuffende, og det havnede på 38 hkg//ha. Forsommertørke er virkelig udbyttebegrænsende - på trods af no-till!
Mange planter havde kun bælge afsat midt på stængelen i modsætning til år med mere gunstige vækstbetingelser, hvor der sidder bælge ganske tæt på jorden og hele vejen op ad stængelen.

På den positive liste kan jeg konstatere, at der ikke var bedelusangreb i år og at svampeangreb var meget moderat.
Der kunne i kanten af marken ses planter, som var voldsomt inficerede med bedelus. Men inde i marken kom der aldrig invasion og angreb.
Skyldes det mon nytteinsekterne?

Stemningsbilleder fra høsten

Høstfotos 

Uden yderligere kommentarer er her nogle fotos fra en fantastisk nem og dejlig høst.
Her sent i efteråret savner man allerede det gode vejr og de fantastiske aftener.

Hvedehøst

Høst - forsinket blogindlæg

Tiden går hurtigt, og det er ikke ved skrivebordet der bliver brugt mest tid!

Derfor er jeg kommet meget bagefter med opdateringerne her på bloggen.
Så nu forsøges det at indhente noget......

Den 4. august havde vi en rigtig god start på hvedehøsten. Her er det KWS Dacanto

Vandforsyningen er blevet meget bedre med årene, og ikke mindst i de sidste 3 år med direkte såning har forbedret jordens vandkapacitet. Så selvom vi nok havde det tørreste år siden 1992 med en negativ vandbalance på 250 mm, så gik det ikke så galt som frygtet. 

Hvede efter vinterraps og hestebønner og med 148 kg N/ha tilført lå imellem 9 og 10 tons /ha på markniveau og selvfølgelig højere inde i skårene. Det er min erfaring, at hvis man skal høste 9 t/ha i gennemsnit af hele marken med foragre og sprøjtespor, så skal udbyttet stå betydeligt højere inde i skårene.

Jeg erfarede, at +40 kg N gav +10 hkg/ha.

En af de flotte aftener tidligt i august, hvor duggen kommer sent. 

Hvede efter vårbyg var ikke godt. Her manglede der kvælstof!

Det var delvist min egen skyld, fordi jeg havde vurderet, at det kunne bruges andetsteds, så 148 kg N/ha til hvede efter vårbyg kostede typisk 10-15 hkg/ha i stedet for forfrugt vinterraps, og så tør jeg slet ikke tænke på hvorledes det var gået med 2. års hvede (som er bandlyst her!)

2. Års hvede giver kun problemer: græsukrudt, DTR, Fusarium, udbyttetab og flere omkostninger.

Vårbyggen skuffede som gennemsnit, men den var overvejende placeret på lettere boniteter. 

Vinterraps så ud af mere end den kunne indfrie. Den bedste mark visuelt blev den ringeste i udbytte!

Sorts-afprøvningerne i storparceller viste meget store forskelle. Resultaterne vil blive vist her senere, når det er gjort helt op. Bedste sort præsterede 4300 kg/ha og vil havne omkring 4650 kg med olieregulering.

Hestebønner har været den helt store skuffelse med kun 38 hkg/ha. Det var ikke overraskende, fordi hestebønner absolut ikke kan lide forsommertørke i blomstringen! 

Tørken har kostet dyrt og den ene mark var særlig ringe på grund af bonitet. Ved gården, hvor organisk indhold i jorden og boniteten var bedre, var udbyttet også bedre. Højden varierede fra 180 cm til 40 cm!

Høststart i Dacanto hvede - og stop igen!

Lørdag den 26.juli prøvede vi at høste hvede

Usædvanligt tidligt, men den så ud til at være moden, og den virkede også meget moden.
Men da vi prøvede med mejetærskeren viste maskinens måler en vandprocent på over 17%.
En test med vandbestemmelsesapperatet viste over 18% vandindhold! Der var mange bløde kerner imellem de mange der var modne.
Så vi besluttede at stoppe. Det ville være for vanvittigt at høste noget hvede der efterfølgende skal tørres, når afgrøden blot skal vente nogle dage mere i det gode vejr.
DMI lovede 7 mm regn på Vestsjælland lørdag - der kom igenting! Den norske www.yr.no har hele tiden haft en helt anden udsigt, og den kom til at passe!
Hvorfor får de ikke fyresedlen alle sammen på DMI? Det er flovt at en norsk vejrmelding gang på gang er bedre end vores egen danske - lad dog dem overtage det for fremtiden og nedlæg DMI!

Skuffende udbytte i vinterraps

Vinterrapsen blev høstet den 22. og 23. juli

Udbyttet i vinterraps er svært at vurdere visuelt. Gennem hele sæsonen har rapsen set flot ud, men udbyttet har skuffet. Vi har nu også høstet storparcellerne i forsøget med forskellige Dekalb sorter, og der var hurtigt udregnet på stedet kun en enkelt sort, som nåede 4500 kg/ha og flere var under 4000 kg.
Rapsen var meget høj, men frøsætningen var for kort. Jeg tror at vækstregulering i foråret har været en stor fordel i år, men det havde jeg ikke gjort.
De gode vækstbetingelser har givet en masse vegetativ vækst men for lille frøvækst.
Og så var det sjovt at konstatere, at den mark som så elendig ud i efteråret, fik for lidt N-tildelt ved såning og var sået i meget store mængder snittet vårbyghalm, havde fået 40 kg N/ha mindre, ingen svampe- eller insektsprøjtninger - den gav det højeste udbytte!
Det er helt sikkert, at der i den anden mark, som blev behandlet, intet merudbytte har været for svampesprøjtning her. Der var ingen farveforskel i forhold til ubehandlede parceller. Spild af penge og en masse tab i form af køreskade!

Det modner hurtigt

Nu går det stærkt!

Jeg må erkende at jeg tog fejl i et tidligere indlæg: vi nåede at få en gang regn inden høsten. I weekenden den 12.-13, juli fik vi 32 mm regn stille og roligt.
Det var til stor gavn for hestebønnerne, for de var virkelig i tørke-krise. De nederste blade hang visne på mange planter, men den stille regn har virkelig hjulpet dem på banen igen, og det vil helt sikkert betyde utroligt meget for udviklingen af de sidste bælge.
Selv om de har været mere tørkeramt end sidste år, hvor tørke i blomstringstiden resulterede i et dårligt udbytte, så ser de bedre ud i år af en eller anden grund. Bælgene er større og der er faktisk også afsæt helt pænt antal bælge per plante.

Bælgene er store og det kan pege i retning af høj tusindkornsvægt?

Det går stærkt med modningen af både hvede og byg, men mange steder er vårbyggen stadig meget grøn.
Dacanto hveden er begyndt at hænge med aksene og jeg vil anslå, at den kan være høstklar om 8-10 dage.
Vinterrapsen er lige op over!

Nu modner Dacanto hveden hurtigt

Regnen gik udenom igen!

Ja, så gik vi igen glip af noget regn!!!!

Så gik det ind over Jylland igen denne aften! Jeg har nu indstillet mig på, at vi ikke får mere regn i denne sæson.

Gang på gang kører det uden om os, og de lovede 15 mm både mandag og tirsdag udeblev.

Lidt fotos fra stålsiloen den 7.juli.

KWS Dacanto - de fejlplacerede spor er skaden fra en fejlagtig referencelinje fra maskinstationens udkørsel af gylle - det viser, hvor vigtigt det er med faste kørespor!

Modningen går stærkt, men uden skoldpletter endnu

Set fra den anden side...

Prognosemagerne har allerede høstet verdens hvedearealer

London hvedebørs 20 års gennemsnitlig trend

Hvedeprisen falder og alle melder om rekordhøst inden kornet overhovedet er høstet....
Det er meget typisk at det sker. På grafen ses tendensen for hvedeprisen igennem året og som et gennemsnit for de sidste 20 års priser på London hvedebørs sammenlignet med 2014 priserne indtil nu. Stor overensstemmelse!
Så det er helt normalt......

Eksempelvis hører vi fra USDA om de høje hvedeudbytter i Texas og Kansas m.fl.
Men så enkelt er det ikke:
"Southwest Kansas wheat farmers are reporting about 18 bushels per acre on non-irrigated soil, which is well under the 30-40 bushel average on a good year."
Se indslaget om det i denne udsendelse

Imens afventer vi effekten af El Ninjo, som vil være den værste i mange årtier i følge klimaforskerne. Hvis den rammer så hårdt, som det nævnes, vil det gå ud over Australiens høstudbytter.

Nåede -200 mm. vandbalance

Så nåede vi -200 mm. vandbalance!

Det er tørt nu - meget tørt!
Men alligevel er der ikke nogen skoldpletter i markerne og de er overraskende nok også meget ensartede.
Jeg har på intet tidspunkt haft de store forventninger til vårbyggen i år. De tunge vejrforhold uden høj sol og ordentlig optørring i foråret var ikke optimale for såningen. Men hvis kernefyldningen bliver god og TKV høj, så kan det måske overraske til den gode side.

Vårbyg på gårdens mest lette bonitet. En plet, hvor der i gamle dage med ploven, kun ville have stået noget ankelhøj afgrøde her

Hvor den bedste bonitet råder, er der stadig god kulør på afgrøden, og hvis den lovede mængde vand på mandag og tirsdag bliver til noget, så kan det stadig gavne en masse.

Betydningen af Conservation Agriculture og den direkte såning begynder tilsyneladende nu at vise sig nu i form af bedre vandforsyning. Forsøg i Tyskland har i tørre år vist en del mere tilgængeligt kapillært vand, hvor der er sået direkte.
Mere kulstof=mere humus i jorden, og humus holder bedre på vand end lerpartikler.

Hveden modner nu

På en tur omkring Næstved så jeg rigtigt mange helt hvide hvedemarker og marker med store lyse pletter.
Her på egnen er markerne stadig meget ensartede. Dacanto er meget tidlig og modner mest, og Mariboss er mere grøn endnu.

Dacanto hvede - harvet inden såning og god forfrugt. Bemærk de krøllede blade i sommervarmen midt på dagen.

Dacanto hvede - No-till - ikke nær så sammenrullede blade.

KWS Dacanto

Insekticidfri dyrkning i år - næsten

Ingen insekticider (næsten) i denne sæson

• Ingen lus i vårbyggen overhovedet!
• Ingen behandling af vinterraps imod insekter
• Ingen bekæmpelse i hestebønner
• Svag indsats i hveden

Jeg tror mere og mere på, at de naturlig fjender til de skadelige insekter fremmes ved Conservation Agriculture.
Jeg undrer mig over, at der ikke har været angreb i vårbyggen.
Kun svage angreb er fundet i hveden og ikke alle marker er behandlet.
I alt er der siden sidste sommer i august kun brugt 3 liter Mavrik på hele arealet!
Doseringen i hveden har været så lavt som 0,03 liter/ha (kun 15% af maksimale anerkendte dosering i korn), og har klaret problemet.