Jordbearbejdning fjerner kulstof fra jorden

Enorme mængder CO2 er udledt fra landbrugsjordene

"In fact, up until the late 1950s, plowing had released more carbon dioxide into the air than all the burning of coal and oil in history."

"Frem til 1950 var der udledt mere CO2 til atmosfæren en hele den samlede mængde CO2 udledt fra afbrænding af kul og olie i historien."

Læs hele historien her og hvordan man i dag kan sammenligne de få resterende arealer med den oprindelige prærie i USA med opdyrkede marker og hvorledes disse arealer med 5% organisk kulstofindhold er sunket til 3% i de tilgrænsende opdyrkede arealer. Et fald, der repræsenterer 50 tons CO2 per acre svarende til 125 tons/ha.

Akkumuleret CO2 tab henholdsvis efter 5 og 24 timer i relation til forskellige typer af jordbearbejdning (D.Reikosky)
Yderpunkterne: MP=muldpladeplov, NT=NoTill
159 g/m2 = 1590 kg CO2/ha

Gennembrud på COP21 for Conservation Agriculture!

Gennembrud for Conservation Agriculture!

COP21 klimaforhandlingerne har fået en ny drejning takket være den franske landbrugsminister Lefoll og den franske forening APAD, som er søsterorganisation til FRDK i den fælles Europæiske ECAF.
Landbrugsjorden til lagring af kulstof har vi længe argumenteret for kunne være en stor gevinst for at reducere CO2 udledningerne og samtidig gøre jorden mere frugtbar og sikre dens dyrkningsegenskaber for fremtiden.

Nu har 25 lande underskrevet en aftale om at de vil gå den vej. Det samme har 45 NGO organisationer også gjort.
Det kan læses blandt andet på Agriculture.com

Der står direkte:
Practices to build soil carbon include agroecology, agroforestry, conservation agriculture, and landscape management. 

Det er et fantastisk gennembrud og med disse nationers deltagelse, er der nu åbnet for en promovering af dyrkningssystemet for fremtiden. Det bliver spændende at følge.
Det viser sig, at Danmark også har underskrevet. Men hvem der er involveret og hvad de har af kommentarer til det er endnu ukendt......

Videoer fra FRDK's arrangement på Københavns Universitet den 4. december 2015

I anledning af FAO's "Year of Soils 2015" havde FRDK et arrangement på KU 

På trods af invitationer til en lang række politikere og embedsmænd samt personer fra L&F, så var de totalt fraværende! Julefrokoster trækker tilsyneladende mere end løsningen på problemer med klimaforandringer og at jorden ødelægges worldwide.

Til gengæld mødte en god flok af unge mennesker op og en god skare af lyttende landmænd og interessenter.

Se alle indslagene her

Et eksperiment.....

Lad mig med det samme tilstå: jeg har overtrådt en af reglerne ved dyrkningssystemet Conservation Agriculture! At der skal være et sundt sædskifte.
Jeg har sået 2.års hvede for først gang i nok 10 år.
Og hvorfor så det, når jeg nu altid ellers fraråder det?

Fordi jeg aldrig har prøvet det ved direkte såning, og fordi der kan være nogle spændende observationer at gøre i løbet af sæsonen.

For det første er jordstrukturen efter hvede altid meget bedre, end efter vårbyg. Hvad mon det betyder i praksis kan man spørge?
Hvedehalm er nemmere at snitte og pulverisere, end vårbyg halm.
Der kan sætte meget høj stub i hvede, og derved bliver der meget mindre mængde snittet halm på jordoverfladen, og det kan udnyttes til såning imellem rækkerne, således at den høje stub, som ellers ville skabe store problemer, den bliver stående. Derved vil de nye hvedeplanter vokse op med mindre halmmængde på jordoverfladen.

Et område med kort stub - sået imellem stubrækkerne

Og et område med høj stub

Så kommer teorierne:
Vil de store mængder mykorrhiza svampe, der opbygges i et notill system, være beskyttende over septoria for den næste hvedeafgrøde?
Det baserer jeg på den kendsgerning, at udover at forsyne planterne med næringsstoffer, så gør mykorrhiza svampene også værtsplanten mere modstandsdygtig imod sygdomme. Så hvorfor skulle det ikke hjælpe på kampen imod septoria?
Når der sås samme afgrøde, så kan de specifikke svampe fortsætte deres kolonisering og symbiose på nøjagtig samme vært.
I 2015 sæsonen havde jeg i en Dacanto hvede efter vårbyg parceller med 0, ½ og 2X dosis af alle passager med marksprøjten.
Det mystiske var, at der næsten ikke var forskelle at observere visuelt.
Se fotos herunder:

Helt ubehandlet med alt i hele foråret 2015!

Normal behandling i marken med svampemidler og imod ukrudt

Parcellerne var desværre så små, at der ikke kunne laves udbytteregistreringer.
Det vil jeg helt klart gøre næste år, ved at lave storparceller med gentagelser, hvor udbyttet måles.
Hvis det virkelig viser sig at være korrekt, så har det en kæmpe betydning!

Ukrudtsbekæmpelse

Endvidere er marken u-sprøjtet mod ukrudt her i efteråret!
Den var meget ren i bunden ved høst, så derfor fik den lov til at ligge urørt til såningen. Kun en lille dosering glyphosat har været anvendt.

Jeg har observationer fra sidste år, hvor jeg ved såning af hvede efter vårbyg ikke behandlede om efteråret med DFF+Boxer. I hele foråret var disse spor stort set rene, fordi der ikke var rodet op i jorden så nye frø kunne fremspire.

Det observeres alle vegne hos praktikere: når man ikke forstyrrer jordoverfladen, så eksponeres der kun et minimum af ukrudtsfrø til spiring.
Der bliver færre problemer med græsukrudt ved no-till - stik imod den gængse opfattelse!

Derfor er der ikke ukrudtssprøjtet i hveden her i efteråret på nær en enkelt mark.
Til foråret kan behovet for oprydning vurderes, og herefter kan der anvendes fra 90-220 gram Broadway i dosering. Selv den højeste dosering på 220 gram vil kun matche den efterårsudgift, der er sparet, og der skal næsten altid følges op med en behandling i foråret.
Så samlet set er der potentiale for en besparelse på 250 kroner/ha og en sparet kørsel.

Ubehandlet hvede her i efteråret i november

Potentialet ved notill er stort. Vi er først ved at lære om det, men det ser ud til:

• Nu er jeg nået til, at der ikke bruges insekticider mod lus.
• Måske kan efterårs ukrudtssprøjtningen i hvede udelades?
• Måske kan svampesprøjtningerne nedsættes i dosering eller antal behandlinger?

Sneglene tabte 2. halvleg

Sneglene tabte 2. halvleg.....

Belært af problemerne med snegle i vinterrapsen indkøbte jeg en Delimbe påbygningssåmaskine til CO4 såmaskinen inden hvede såningen startede.
Den har 8 udløb og med y-stykker op slangerne passer det til såmaskinens 16 rækker.
Der er trinløs dosering og der kan indsættes en række forskellige såvalser efter behov.
Blæseren drives elektrisk og har en fin kapacitet til sneglepiller, selvom der blæse fra maskinens forreste del og helt om bagerst efter pakkerhjulene.

Delimbe såkassen rummer 300 liter - nok til en formue i Sluxx!

Udløb bagerst - efterharve bruges ikke

Piller lige i rækkerne - og de holder faktisk længe i regnvejr

Der blev placeret 5 kg Sluxx per hektar.
Det var en forebyggende foranstaltning, fordi det er umuligt at forudse, hvor problemerne er eller senere vil opstå. Nogle steder i markerne vil der ingen problemer være, og andre steder ryddes afgrøden. Det er umuligt at registrere i et år som i år.
Mange af sneglene har været ret ny-udklækkede individer, som kun var ganske få millimeter lange (se tidligere omtale).
Så hellere være foran med en forebyggelse!
En dyr foranstaltning vil nogle måske sige? Det kan man vurdere på flere måder, men da jeg end ikke har striglet de fleste marker i år, så er der noget at tage af. To harvninger i et reduceret system koster det samme, som en gang sneglepiller. Og i betragtning af, at der har været store problemer i marker med vidt forskellige strategier, så er det en god forsikring synes jeg. Mange pløjede marker er ødelgat eller skadet i områder, og harvninger er ikke altid en sikring.

Der har virket!

Det viste sig at være en engangsforestilling med doseringen ved såning. Der har ikke været behov for en opfølgning, kun i en harvet mark, som jeg passer (behandlet med kompaktdisc med pakker). Efterfølgende har der kun være lidt gnav i bladene i en enkelt mark, men det kom sent og har ikke ødelagt nogle områder, kun flosset lidt i bladene.

Nu har jeg maskinen siddende på såmaskinen, og den kan fremover bruges til såning af udlæg eller efterafgrøder eller endda rapsfrø, hvis jeg vil bruge CO maskinens såkasse til fast gødning igennem GEN skærene. Ingen ved, hvornår det igen bliver et problem med snegle, men i takt med at der kommer flere biller, vil balancen forskydes, så flere snegleæg ødelægges.

Kampen imod agersnegle

Kampen tabt - i første omgang i rapsen!

Første halvleg vandt agersneglene! De ud-raderede min vinterraps på trods af, at jeg havde fokus på problemet fra start. I hveden er sagen en anden, men mere om det senere.

Der var længe inden såning lagt sække ud med gryn som lokkemiddel og i en af markerne fandt jeg slet ingen snegle i to fælder. Alligevel nåede rapsen end ikke at fremspire. Når man tjekkede fremspiring, så fandt jeg enkelt kimplante her og der, men med de lave såmængder vi anvender i dag, så er det ikke let at finde et frø i et kaos af halmrester, stub og jord. 

Jeg havde sået med meget smalle rækker på kun 1" og det betød derfor, at der ikke var pakket omkring sårillen fordi bærehjulene er meget bredere og kørte med bærefladen uden for sårillen! Her havde et smalt hjul haft langt bedre pakning. 

Er det i det hele taget snegle?

Der er helt klart andre skadevoldere på spil også. I dette eldorado af levesteder i førnelaget, vil der naturligvis ikke kun opstå en bestand af nytteinsekter! Naturen er meget kompleks, og der er nok ingen tvivl om, at der også opbygges bestande af insekter, som kan ødelægge rapsen, De er bare ekstremt svære at identificere! Så der kan være en klar ulempe ved no-till!

Men: der er også nyudklækkede snegle, som stort set er umulige at se. De kommer simpelthen fra børnehaveklassen, men er meget sultne!

På billedet herunder ses en ekstremt lille agersnegl, som har en glubende appetit.

En så lille størrelse vil med lethed kunne æde en spinkel raps kimplante inden den får sit gennembrud i jordskorpen.

Foto af en nybegynder!

Men jeg havde forudset, at der kunne blive problemer, og derfor var der ikke sprøjtet med Command+Stomp. Så kun 1,8 kg hybridraps frø er spildt + en såning. 

Med denne billige etableringsomkostning, er der ikke sket en stor skade. Hvis der var pløjet, rotorsået og kørt Command+Stomp, så havde der været investeret 1.950 kr/ha. og så kunne der ikke vælges frit i efterfølgende afgrøder.

Her er der investeret 650 kr/ha, så det er ganske vist ærgerligt, men ingen katastrofe.

Skal man i det hele taget dyrke raps?

Ved konventionel etablering med plov og kombisæt og fuld kemipakke, kan der let være investeret 3000 kr/ha i en rapsmark inden juleaften!

Der kan let være investeret 7000 kr/ha i variable- og maskinomkostninger inden høst.

Høstes der kun 4000 kg/ha til 2,6 kr/kg netto, så er der ikke meget tilbage til jordleje og aflønning.

Herefter kan skidtet fryse væk i en omgang barfrost i januar eller blive vinterskadet, så der høstes 60% udbytte. Så udbyttet skal nødvendigvis være højt set over en gennemsnits periode, og det er ganske enkelt svært at holde de 4,5-5 tons/ha i snit.

Reelt set er kendsgerningen den, at der var mange avlere, der drømte om over 5 t/ha både i 2014 og 2015 og endte med at høste omkring 4 t/ha selvom afgrøden så imponerende ud.

Vi må konstatere, at der findes et mindst seks betydende skadedyr, der kan gøre livet surt for vinterrapsen: snegle, rapsjordlopper, bladribbesnudebille, glimmerbøsser, snudebiller, skulpegalmyg.

Så er der også seks trusler fra svampene: phoma, knoldbægersvamp, skulpesvamp, kålbrok, bladplet, gråskimmel.

Når vi taler reduceret jordbearbejdning eller no-till, så skader rapsen bestanden af mykorrhiza svampe i jorden, som vi netop gerne vil opbygge en stor bestand af. Disse svampe har ingen symbiose med korsblomstrede planter.

Yderligere:

Forfrugtsvirkning: ja, den kan man kun anerkende betydningen af for næst års hvede.

Desuden er muligheden for at bruge Kerb også vigtig i kampen mod græsukrudt og opbygningen af resistens - både med og uden plov. 

Tidlig høst: ja, det er dejligt, men efterhånden er det ikke tilfældet længere. Nu havner rapshøsten lige i hvede eller byghøst, og så bliver det alligevel høststress uanset om man høster den inden kornhøsten eller midt i denne.

Stress ved etablering: klart en kæmpe ulempe! Vi har alt rigeligt at lave med høst og etablering af efterafgrøder, og derfor behøver man ikke lige opgaven med at få sået rapsen!

Jeg overvejer helt klart en ændring i sædskiftet så rapsen er ude permanent. 

Et lille tilbageblik fra sidst i juli måned

En flytur med drone over hvedemarkerne:

Ikke så meget "Super Høstvejr" længere!

Netop som det gik rigtigt godt, så slog vejret om til ustadigt vejr med byger.
Vårbyggen har været sen moden her i år, og vi fik netop startet den 23/8 om aftenen. Mandag regnede det, og så har det ikke været høstvejr i en uge.
I lørdags ((29/8) kunne vi køre om eftermiddagen, men dagene er korte nu. Så snart solen er nede i horisonten går det i stå, spildet stiger og halmen kører om indføringstromlen.......
Så dagene er korte nu, og det vil tage lang tid at få høstet det sidste, med mindre vi er heldige og får både blæst om natten og sol om dagen.

20 mm i ugens løb.... 

Ren jord i hveden

Det er tydeligt, at desto mindre man roder i jorden, desto mindre ukrudt kommer der.
Billedet herunder er snittet hvedehalm i en mark som næsten ikke havde noget ukrudt i foråret.
Den fik en behandling med 90 ml Broadway i foråret trods alt.

Snittet hvedehalm i en mark der ikke er sprøjtet før høst

Ved såning med RTK imellem rækkerne slipper man for an masse problemer med bunker af stub. Stub giver mange problemer, hvis den er for lang og bliver harvet løs. Meget værre end store mængder halm.
Med 25 cm røkkeafstand passer det med at der kan køres imellem de urørte rækker, og det betyder so også, at der er en fordel med mindre materiale i rækkerne over det nysåede.

Raps sået imellem de gamle hvederækker

Næst højeste hvedeudbytte nogensinde

I år blev det det næstbedste hvedeudbytte nogensinde. 2008 bliver nok aldrig slået (98 hkg/ha)...
Gennesnit af alt hvede (både vårbyg, bønner og raps som forfrugt) blev 93 hkg/ha. Marker med de gode forfrugter lå alle lige omkring 97 til over 100 hkg/ha.
Havde man haft adgang til blot 30-40 kg N mere per hektar, så havde det været rigtigt sjovt.....
Et læs hvede havde en hektolitervægt på 84,2 kg/hl! Jeg har aldrig set så høj rumvægt før.
Dacanto hvede udvikler få, men store aks og med høj TKV. Den fortsætter jeg med, for før eller siden får vi en hård vinter med barfrost igen, og jeg gider ikke at rende efter de nyeste sorter med et par point højere forholdstal, for så at opleve den fryser væk.
Der er alt for dårlig vejledning om sorternes buskningsegenskaber og overvintringsevne på Sortsinfo! Ja, den er nærmest ikke eksisterende! Kun nogle få gamle sorter har karakter for overvintring.
Her på det kolde Midtsjælland kan nogle dage i februar eller marts med østenvind og -20 grader hurtigt lave et teoretisk forholdstal 105 til et 0!

Super høstvejr!!

Hvor er vi heldige!

Normalt betyder høst i den sidste del af august også fugtigt vejr, dug til langt op ad formiddagen, tidlig dug til aften og dermed korte høstdage og store tørringsomkostninger.
Sådan er det heldigvis ikke i år! Det er fantastisk.
Tørringomkostninger kan let løbe op i 6-800 kr/ha og dermed lige så meget, som man eksempelvis bruger på planteværn. Så det er rigtigt mange penge, der spares i disse dage.
Og ikke mindst, når det nu midlertidigt er sådan, at kornet igen koster alt for lidt, er det en stor bid af kagen det tager.
Midlertidigt - for der vil komme stigninger af format. Vi har nu på MATIF ramt bunden af priserne de sidste tre år, og det vil lokke køberne til. Desuden er der slet ikke så meget korn i EU, som nogle påstår. Det store hvedeland Tyskland, har eksempelvis en hvedehøst, der er mindre end sidste år. Og Frankrigs rekordhøst er ikke opstået på grund af høje udbytter, men derimod på grund af et større areal.

Her startede vi søndag den 16/8 aften i hveden. Og siden er det gået godt og udbytterne ser pæne ud.
Jeg leverer al hvede i høst og beholder maltbyg og vårhvede hjemme. Det betyder, at mejetærskerens udbyttemåler for alvor bliver kalibreret på en stor mængde.

Dacantohvede

Halmen snittes naturligvis

New Holland CR9080 rotormaskinen summer....

Såning af efterafgrøder i snittet hvedehalm

RTK såning med 1" GEN såskær imellem rækkerne af hvedestub.

Væltet stub er utroligt forstyrrende for et godt såarbejde og væltet høj stub er katastrofalt ved reduceret jordbearbejdning.

Såning imellem rækkerne på 25 cm rækkeafstand betyder, at der er langt mindre mængde materiale hen over de nye frø.

God fugt i jorden bør sikre en fin fremspiring

Et stop ved en af remiserne, hvor vi har sået en blomsterblanding ud til gavn for bier, sommerfugle og andre insekter. Rigtig flot og dejligt med sådanne små oaser.

Stor demonstration af rapsetablering på Sjælland!

Agrovi og FRDK arrangerede sammen med maskinforretninger og firmaer en stor demonstration 

Agrovi og FRDK afholdt den 5. august en maskindemonstration med fokus på etablering af vinterraps og efterafgrøder uden pløjning.

Dekalb Danmark leverede frø af sorten DK-Explicit vinterraps til arealet, og en række firmaer viste med deres maskiner, hvorledes opgaven med etableringen af rapsen kan gennemføres.

Der findes efterhånden rigtigt mange metoder til at etablere raps, og i år, hvor vårbyg og hvedehøsten bliver betydeligt senere end normalt, er det endnu mere påkrævet at anvende effektive og hurtige metoder for at etablere rapsen rettidigt midt i en travl tid.

Vært for demonstrationen var Jesper Kromand Rasmussen, Blegebjergvej 7, 4160 Herlufmagle.

Se film fra dagen her

Forskelle i hvede

Eller rettere: næsten ingen forskelle.....
I år har vi i Agrovi haft en række hotspot lokaliteter, hvor der har været lavet store vinduer med 0, ½ og 2X dosis af alt, der har været udført med sprøjten i hele foråret og sommeren.
Det gælder således både svampebeskyttelse og ukrudtsbekæmpelse, og her den 6/7 er der meget lidt forskel at observere på hvedeplanterne.
I mange marker startede foråret med en stor vissen bladmasse i bunden af hvedemarkerne, og med sporer af septoria. Derfor burde smittetrykket være meget stort som udgangspunkt.
Imidlertid har angrebene ikke udviklet sig ret meget, og det skyldes formentlig det kolde forår og de relativt tørre forhold mange steder.


Fotos er fra en mark med No-till Dacantohvede efter vårbyg. Sået i snittet byghalm og uden strigling eller nogen anden aktivitet. Rækkeafstanden er 25 cm og rækkerne er ret smalle. Det sikrer minimal fremspiring af ukrudt og giver luft og lys ned imellem rækkerne. Aksene er generelt større og der er færre af dem uden at det går ud over udbyttet - stik imod hvad mange tror.
I oktober var der behandlet med 0,7 l Boxer+ 0,07 DFF.
Marken var næsten uden visne blade i bunden af afgrøden, og det er sikkert medvirkende til det lave septoria tryk.

Ubehandlet parcel.

Behandlet parcel med 3x svampebekæmpelse

Her en droneflyvning over marken

Besøg fra den tyske forening GKB

GKB (Gesellschaft fur Konservierende Bodenbearbeitung) arrangerer også en faglig rejse hvert år, og i år gik turen til Danmark. De besøgte en række landbrug i Jylland, Fyn, Sjælland og de var også en tur i Sverige.

Jeg havde besøg den 27.6 og vi fik en rigtig god faglig snak om tingene og ikke mindst på det lovgivningsmæssige område.
Flere af deltagerne var landmænd, som også praktiserer direkte såning uden jordbearbejdning, og vi fik rigtigt udvekslet erfaringer.

Besigtigelse af jordprofiler og vårbyg samt en hvedemark sået efter vårbyg uden strigling eller nogen anden aktivitet end såning - billigere kan det ikke gøre.

Tyskernes tur var udsolgt på to dage! Bussen var fyldt og mange var kommet for sent med tilmeldingen.

Hveden inspiceres - også parcellerne med 0, ½ og 2X dosis af alt med sprøjten her i foråret.

Besøg Fra Schweiz - foreningen Swiss NoTill

Besøg fra Schweiz - Swiss Notill

Det er altid spændende at besøge landmænd i andre lande, og det gør vi hvert år i FRDK.
Sidste år var i i Schweiz og i år den 9. juni kom de på besøg i Danmark.

God snak og debat om tingene...

Erfaringer udveksles og på trods af afstanden mellem vore lande, er der alligevel masser af fællestræk ved NoTill dyrkningen

Fra venstre: Hanspeter Lauper (tidligere formand), jeg, Wolfgang Sturny (konsulent for Swiss NoTill) og Reto Minder (ny formand for foreningen)

Kig i parcellerne med 0, ½ og 2X dosis af alt planteværn i foråret. Minimale forskelle!

En hel busfuld deltog i turen til Danmark

Biller og andre insekter

Insektfælde

For at undersøge, hvor mange biller og andre insekter der egentlig færdes på jordoverfladen,  satte jeg en simpel fælde op i en vårbygmark.
Den bestod af to plastic ølkrus som var gravet ned i niveau med jordoverfladen. En lille plade over åbningen gav ekstra skjul og skygge for at tiltrække insekterne.
De mange insekter har betydning for opvæksten af agerhøns kyllinger, fordi de lever af insekter i de første uger af deres liv.
Desuden æder de en masse skadedyr. Det betyder, at jeg næsten aldrig skal bruge insekticider imode lus i hvede eller vårbyg.
Se mere om fælder her: Pitfall trap

Insektfælden med låg over

Et væld af store løbebiller hver morgen.....

Her ses tusindben. Ofte var der 4-6 tusindben i ved tømning om morgenen

Også mange forskellige edderkopper blev fanget. Der er sikkert langt flere, fordi mange kan nok undslippe bægeret fordi de har deres tråde. 

Ukrudt i hvede

Ukrudt i hvede - hvor lidt kan man nøjes med?

Som et lille eksperiment, blev ukrudtbekæmpelsen i efteråret undladt i et sprøjtespor.
Generelt er der kørt med 0,7 l Boxer + 0,07 DFF, men kan det reduceres eller udelades, når der ikke rodes ret meget i jorden og der derved ikke aktiveres nye ukrudtsfrø?
I foråret har den generelle opfølgning været med 90 gram Broadway.

Som et eksperiment blev sporet her ikke behandlet i efteråret.

Der er forbavsende lidt ukrudt. Burresnerre og lidt rapgræs.

Det bliver nok svært at praktisere overalt, fordi ukrudtstrykket varierer fra mark til mark og inden for den enkelte mark. Men måske på nogle marker, vil det kunne lade sig gøre, ikke at bekæmpe i efteråret.
Generelt er der kun et problem her, men det er også slemt nok: væselhale!
De andre etkimbladede arter, ses næsten aldrig. Heldigvis findes agerrævehale ikke og gold- og blød hejre optræder sporadisk i kanter og hvor de slæbes ind af rådyr, men det er ikke noget problem.
Rajgræs er heller ikke eksisterende og enårig rapgræs ses lidt i sprøjtespor.

Starten af april - stadig kold jord

3. April 2015 - god vækst i hveden

Hveden udvikler sig stille og roligt, men masser af regn sidst i marts satte en stopper for såning - det var ellers lige ved at være klar.

Hveden udvikler sig fint.

Stadig kold og våd jord, hvor der skal være vårbyg

Forår i marts - men koldt!

Et forår uden barfrost, men....

Ofte er vi ramt af barfrost og bidende kold vind fra øst som kan svide afgrøderne helt ned.
Det er heldigvis ikke tilfældet i år, og den milde vinter er gået ind i forår stille og roligt.
Imidlertid er det fugtigt og koldt, og kun nogle få dage i marts lignede forår.
Nogle fik sået noget pløjet jord i midten af marts, men det var alt for tidligt at køre ud her. Vi manglede de tre faktorer, der skal bruges: Vind, sol og varme!
Uden varme ingen fordampning!
I et "normalt" forår med disse tre ingredienser, bliver også urørt jord hurtigt klar til såning, men ikke i år! Der var kun at afvente i stedet for at lave ulykker.....


Fotos fra den 10.marts 2015

Her skal der sås vårbyg i de gamle planterester af vikke, ærter og olieræddike. Vil det lykkes med tandskær uden slæbning og bunker?

Dacanto hvede efter vinterraps

Jordstrukturen er god, men ikke så luftig som i tidligere år, hvor der har været frost om vinteren.

Aktive rødder

Rodnettet på hveden - væksten er i gang

Hvede sået efter vårbyg med masser af gamle stubrester