Vækst

Temperaturerne er usædvanligt høje

Jeg tror ikke jeg kan huske en februar måned så mild og en start på marts med så høje temperaturer.

Denne vinterraps er sået direkte efter vårbyg med enorme mængder halm. Det har kostet lidt på antal planter. Vårbyggens halm er ofte meget vanskelig at håndtere: den er ret sej, bliver ikke knust og pulveriseret som hvedehalm gør og strigling kan være vanskelig at udføre ordentligt. Rapsen blev også startet med alt for lidt kvælstof ved såning kunne jeg konstatere i efteråret.

Gylle tilført den 25. september sikrede udviklingen af planterne, og det er nu nogle kraftige og sunde planter som nok skal blive til store planter med masser af sideskud. 

Her i denne del af marken er plantetallet noget højere.

En anden mark sået direkte efter hvede i snittet halm uden problemer.

I marken er 9 forskellige Dekalb sorter i storparceller, og her ses skellet imellem to nummersorter. Det er tydeligt at der er en meget markant farveforskel på sorterne, som bliver spændende at følge.

Rodvækst i hveden

Hvede efter vårbyg. Sået direkte i snittet halm og imellem forfrugtens stub rækker.

Planternes udvikling er lav og krybende og de har en pæn buskning. Det er sået den 27. september.

Pæn buskning og basis for sideskud med aks

En helt anden vækstform, som jeg egentlig ikke bryder mig om: høj og for voldsom udvikling, hvis det var blevet barfrost. Denne hvede er sået 5. september og er efter vinterraps. 

Jeg må erkende at planterne er kraftige og stænglerne er tykkere i det tidligt såede, men jeg er stadig ikke ubetinget tilhænger af meget tidlig såning af hvede. Det giver mere ukrudt, forøger risikoen for virusangreb og kan dermed udløse en lusesprøjtning. Enorme mængder forsøgsmateriale giver ikke entydige merudbytter selv om masser af rådgivning påstår det. 

Når jeg en gang kender udbytterne til høst kan det ikke helt sammenlignes, da vinterraps trods alt er bedre en vårbyg som forfrugt.

Forskellige forsøg fra Tyskland med såtider:

I denne artikel med forsøg fra Tyskland, har tidlig såning i 2002-2003 givet store merudbytter. I 2004 var billedet lige omvendt.

Her gamle forsøg fra Futterkampf i det Nordlige Schleswig-Holsten. Der er sammenlignet såning tidlig i september og tidlig i oktober. I 1996 var der lidt udbyttetab ved såning i oktober, men i både 1997 og 1998 var der merudbytter for såning i oktober.

Praksiserfaringer fra ikke mindre end 370 marker i Mecklenburg-Vorpommern (næsten dansk klima!) viser at med forfrugt raps havde såning inden 9.9 givet 75,3 Hkg/ha. Såning 10.9-19.9 gav 75,8 hkg/ha og såning fra 20.9-30.9 gav 79,3 hkg/ha. 

156 marker med forfrugt hvede viste det sammen billede: 67,9 hkg/ha, 68,0 hkg/ha og 77,3 hkg/ha

Bemærk i øvrigt, at de ikke har højere udbytter end i Danmark......

Illustrationen viser at tyske hvedeudbytter i det nærvedliggende Schleswig-Holsten ligger imellem 80 og 100 hkg/ha. og i hele Tyskland som gennemsnit er det nærmere 75 hkg/ha.

Når bølgerne går højt herhjemme og især cirgarføringen er lige så høj landmænd imellem og der skal berettes om årets høstresultater, så er der snart ikke grænser for hvor store hvedeudbytter der høstes: 11-12 tons/ha er efter sigende ret almindeligt. Hvis det er korrekt, så der kan jo ikke være så meget at klage over i Danmark med hensyn til N-normerne?

Det er så lidt pudsigt, at når man ser på hvedeudbytterne i Patriotisk selskabs analyser hos deres medlemmer (og de er jo nok ikke de mindste eller ringeste i Danmark), så er det gennemsnitlige hvedeudbytte i 2012 på 85,7 hkg/ha. I 2011 var det 70,7 hkg/ha.

I følge bundlinje mark fra Videncentret høst 2011, så var der kun 10% der høstede imellem 80 og 90 Hkg/ha baseret på resultatopgørelserne..... Under 2% høstede mere end 90 hkg/ha.

Hvis så mange høster 120 hkg/ha så må der være nogen der høster rigtigt dårligt?

Det må jo trods alt være regnskaberne, der taler mest sandt?