mandag den 21. april 2014

Eksplosiv vækst i april

I påsken kom varmen, og dermed satte det gang i væksten for alvor.


Nyfremspirede vårbygplanter i gammel hvedestub. Sået direkte med canadiske 4" GEN 400 såskær

Der er endelig kommet varme i jorden. De har taget tre uger før fremspiring og i et år med god jordvarme tager det typisk 8-10 dage.

Vinterrapsen er i begyndende blomstring. I denne mark er der sået 9 forskellige Dekalb sorter, og deres blomstring falder meget forskelligt. Der er nu glimmerbøsser i marken, men det er uden betydning med alle de gule blomster der nu findes.

Her ses skellet imellem Explicit til venstre og Expower til højre.


KWS Dacanto hvede ået diagonalt i forhold til de faste kørespor, hvor gyllen blev kørt ud den 12.marts.
Denne sort løber meget hurtigt i vejret og er meget højere end Mariboss. Men jeg foretrækker indtil videre Mariboss, fordi den har langt flere sideskud med den samme udsædsmængde! Jeg vil senere lave en optælling, men baseret på de tællinger jeg har lavet på nuværende tidspunkt, så er der en markant forskel.
Mariboss er mere krybende, mere mørkegrøn og ser langt mere vital ud end den højere og efter min mening alt for ranglede Dacanto. For at vinde i udbytte til høst, skal Dacanto frembringe nogle aks med flere kerner og/eller  højere tusindkornsvægt. Det bliver spændende at følge.


Ingen kommentarer: