lørdag den 31. maj 2014

Lærerig tur til Schweiz med FRDK

Gulerødder i stedet for pisk!

Der er rigtigt mange ting, der adskiller Schweiz fra Danmark. Den mest iøjnefaldende forskel er at de ikke er medlem af EU og at deres grænser er mere eller mindre lukkede for import og eksport til EU landene for landbrugsprodukter bortset fra mælk og ost.
De har en meget høj intern kornpris på cirka 240 kr./hkg, men også høje omkostninger.
Da landbrugene er meget små (et 50 hektars brug er i den store ende!) bruger mange maskinstation til mange opgaver herunder især høstarbejde, og det kan koste 2400 kr./ha at få høstet.
Jordpriserne er nærmest ikke-eksisterende, fordi der næsten ikke handles jord - det bliver inden for familien.
Overskriften ""Gulerødder i stedet for pisk" henviser til en masse ordninger i Schweiz, hvor landbrugene får støtte til at gøre noget for miljøet i stedet for begrænsninger og straf.
Eksempelvis hørte vi hos landmand Franz Rösli-Jurt hvorledes man har fokus på fosfor i stedet for kvælstof i relation til vandmiljøet (ligesom i både Norge og Sverige).
Da den nærliggende sø for 25 år siden fik problemer med voldsom algevækst indførtes en handlingsplan for fosfor. Derfor modtager en landmand i dag 15 CHF (cirka 90 kroner) for hvert kilo fosfor han tilfører under normen! Altså en belønning for at tilføre færre kilo til en mark. Og da mange marker har store puljer af fosfor, kan der ved en besparelse på blot 10 kg P/ha således modtages 900 kroner/ha!!

Som landmand kan man vælge at dyrke intensivt eller ekstensivt, hvor man ved førstnævnte modtager en "pæn" støtte. Man kan også vælge fungicidfri dyrkning og modtage cirka det der svarer til 2000 kr./ha.
Et område tilsået med vildtblanding bestående af blomster og græs udløser også store beløb.

Område med blomster og græs til gavn for bier, fugle og vildtet

En hvedemark må tilføres 240 kg N/ha
Vand ved forsommertørke er ofte begrænsende for udbyttet

 

Ingen kommentarer: