Høst - forsinket blogindlæg
Tiden går hurtigt, og det er ikke ved skrivebordet der bliver brugt mest tid!
Derfor er jeg kommet meget bagefter med opdateringerne her på bloggen.Så nu forsøges det at indhente noget......
Den 4. august havde vi en rigtig god start på hvedehøsten. Her er det KWS Dacanto
Vandforsyningen er blevet meget bedre med årene, og ikke mindst i de sidste 3 år med direkte såning har forbedret jordens vandkapacitet. Så selvom vi nok havde det tørreste år siden 1992 med en negativ vandbalance på 250 mm, så gik det ikke så galt som frygtet.
Hvede efter vinterraps og hestebønner og med 148 kg N/ha tilført lå imellem 9 og 10 tons /ha på markniveau og selvfølgelig højere inde i skårene. Det er min erfaring, at hvis man skal høste 9 t/ha i gennemsnit af hele marken med foragre og sprøjtespor, så skal udbyttet stå betydeligt højere inde i skårene.
Jeg erfarede, at +40 kg N gav +10 hkg/ha.
En af de flotte aftener tidligt i august, hvor duggen kommer sent.
Hvede efter vårbyg var ikke godt. Her manglede der kvælstof!
Det var delvist min egen skyld, fordi jeg havde vurderet, at det kunne bruges andetsteds, så 148 kg N/ha til hvede efter vårbyg kostede typisk 10-15 hkg/ha i stedet for forfrugt vinterraps, og så tør jeg slet ikke tænke på hvorledes det var gået med 2. års hvede (som er bandlyst her!)
2. Års hvede giver kun problemer: græsukrudt, DTR, Fusarium, udbyttetab og flere omkostninger.
Vårbyggen skuffede som gennemsnit, men den var overvejende placeret på lettere boniteter.
Vinterraps så ud af mere end den kunne indfrie. Den bedste mark visuelt blev den ringeste i udbytte!
Sorts-afprøvningerne i storparceller viste meget store forskelle. Resultaterne vil blive vist her senere, når det er gjort helt op. Bedste sort præsterede 4300 kg/ha og vil havne omkring 4650 kg med olieregulering.
Hestebønner har været den helt store skuffelse med kun 38 hkg/ha. Det var ikke overraskende, fordi hestebønner absolut ikke kan lide forsommertørke i blomstringen!
Tørken har kostet dyrt og den ene mark var særlig ringe på grund af bonitet. Ved gården, hvor organisk indhold i jorden og boniteten var bedre, var udbyttet også bedre. Højden varierede fra 180 cm til 40 cm!
3 kommentarer:
Hej søren. Følger med i dine spændende indlæg. er der snart nyt på vej?:-)
Tror du dine dyrkningsmetoder vil virke ligeså godt, på skarp sandjord(jb 0-1) hvor vanding er påkrævet?
På forhånd tak
Mvh Troels
Hej, var det ikke også tørke i blomstringsperioden det var galt med sidste år i hestebønnerne?
vh gustav
Ja - så er der lidt mere nyt! Er kommet voldsomt bagefter og er involveret i lidt for mange aktiviteter, men nu prøver jeg igen.
Minimal jordbearbejdning vil altid reducere fordampningen i vækstsæsonen og give mere kapillært vand til planterne.
Problemet i visse "skarpe" sandjorde kan være en tendens til pakning af jorden. Derfor kan den ren no-till være en hindring på visse jordtyper. Her må man nok ty til strip-till med en ganske smal spids til at løsne.
Men det skal følges nøje og der bør være vinduer i en mark hvor alternativet afprøves og rodudviklingen følges.
Men følges princippet i Conservation Agriculture systemet , så vil der opbygges mere humus i jorden og dyrkningsegenskaberne bliver derved forbedrede og vandhusholdningen forbedres - det tager blot tid!
Og til Gustav: Jo - ganske korrekt! Også 2013 var tørkeramt og kostede udbytte i hestebønnerne.
Jeg er begyndt at sige, at vi her har forsommertørke 2 af 3 år.
Det har altid været en hyppig tendens på grund af beliggenheden, men noget tyder på at det bliver oftere.
Men det giver overvejelser mht. hestebønnernes fremtid i markplanen. Næste år reduceres arealet til 19 ha fra 38 i år.
Send en kommentar