EcoFinders - et EU forskningsprojekt om liv i jorden
Den 1. og 2. december deltog jeg i et møde i Dijon, hvor jeg af Århus universitet var inviteret med som såkaldt stakeholder (interessant) til det afsluttende møde i et femårigt forskningsprojekt med deltagelse af 23 forskningsinstitutioner fra 10 forskellige lande.
Det blev afholdt på INRA i Dijon
Formålet for EcoFINDERS er at støtte EU's politiske beslutningsproces for anvendelsen af jord, herunder specielt landbrugsjord, ved at levere de nødvendige redskaber til at designe og implementere strategier for bæredygtig udnyttelse af jord, herunder
På det videnskabelige niveau skal projektet skabe større viden om jordbundens biodiversitet og dens rolle i økosystemtjenester på tværs af forskellige jordtyper, klima typer og arealanvendelse.
Der skal udvikles standardiserede metoder og procedurer for karakterisering jordbundens biodiversitet og funktion, samt udvikling af bioindikatorer.
Set fra et landbrugs synspunkt kan man sige, at det jo gælder om at bevare jordens frugtbarhed og biodiversitet for nuværende og fremtidige generationer.
Det er utroligt spændende at få et indblik i de meget spændende forskningsresultater, som blev præsenteret.
Jordens levende organismer er en uoverskuelig verden af liv. Fra regnorme til amøber, springhaler, biller, bakterier, svampe og herunder specielt mykorrhiza. Alt sammen organismer, som har en betydning for livet over jorden i form af fugle og hele fødekæden og de afgrøder, som vi dyrker.
Kompleksiteten er enorm og spørgsmålet er, om alt nogensinde bliver kortlagt.
Ny DNA analyse
Forskere har nu kortlagt hundredevis af organismers DNA sekvens og også udviklet metoder til at analysere jordprøver på en måde, så resultatet fortæller, hvilke arter der lever i den pågældende lokalitet.Det betyder, at man kan tage en jordprøve til analyse og så få svare på om der i den pågældende mark er problemer med visse patogener eller hvor mange regnormearter, der lever i marken,
Jeg ser kæmpe potentialer i denne metode i fremtiden, hvor vi dermed kan få en status for jordens artsrigdom og biodiversitet og således vil kunne indrette dyrkningen herefter.
Her er et link til en artikel om sædskiftets betydning på jordens indhold af mikrober. Efter dyrkning af ærter viste en undersøgelse, at der var sket en fem-dobling af mikrober i jorden.
TGV tog........
Det var en oplevelse at køre med TGV toget fra Paris, som når hastigheder på op til 320 km/t!Det er en fantastisk oplevelse at skære igennem landskaberne med så høj hastighed uden støj eller vibrationer.
Man kan ikke lade være med at tænke på, hvorfor di i Danmark altid er så dumme, at vi tror vi hele tiden skal opfinde den dybe tallerken igen på en bedre måde? IC4 togene og 7,5 mia. kroner smidt ud til ingen nytte er et eksempel på det. Hvorfor købte vi ikke bare nogle at disse effektive og vel afprøvede tog i stedet?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar