Det er ikke tørken, der er årsagen.....

til at vårbyggen har udviklet sig så dårligt mange steder, og at den sandsynligvis vil give nogle ekstremt dårlige udbytter.
"Kornbasen" skriver fredag, at det er tørken, der er årsag til de dårlige bygmarker, og at det er de heldige, der har fået regnbyger på rette tid, der høster bedst.

Min påstand er, at det ikke er korrekt! Det skyldes i stedet det meget kolde forår og den manglende varme og fordampning af fugten i jorden.
Man ser at de marker, der er blever tilsået alt for tidligt (pløjet eller upløjet - det går ud på et!), nu viser fejltagelserne i form af grønne striber i markerne med grønskud. Disse striber passer nemlig ret godt med hjulsporene. Der, hvor jorden lige er trykket lidt mere sammen.
De senest såede marker, er klart de bedste. Der var jorden mest tjenlig, og de vil indhente de dårligt etablerede.
Hvorfor ved jeg så, at det ikke skyldes tørken?
Det gør jeg ganske enkelt, fordi vi i 2008 havde langt alvorligere tørke her på stedet. Der nåede vi -200 mm vandbalance sidst i juni.
I år i 2016 nåede vi har i mit område -170mm. Altså et pænt stykke fra situationen dengang.
Problemet er bare ,at her har byggen kun 2-3 sideskud. I 2008 havde mange planter busket sig med op til 10 sideskud! Og det giver grobund for et godt udbytte.

Tørken i 2008 var en hel del værre end her i 2016

Men til forskel fra i år, så havde byggen busket sig rigtigt flot i 2008. og det gjorde den, fordi den var sået i langt bedre betingelser, end her i 2016. Der kan læses mere om det her.

Mine marker har ikke gået tør for tilgængeligt vand, men til gengæld har de været alt for dårligt startet op på grund af kold og våd jord. Jeg ventede, men ikke længe nok. Jeg skulle have ventet en uge mere, eller kradset blot 2-3 cm i overfladen med diskrolleren....
Jeg har hørt nogle undre sig over, hvor længe det varede, før min vårbygmarker spirede frem og buskede sig.
Jeg har også hørt nogle kommentere, hvor ensartede mine marker var efter skridning.
Men uanset hvad, så bliver det ikke godt i år, og de var sået for tidligt og det er minimalt, hvad tørken har betydet.

Vi skal lære, at det er ikke landbrugsavisen, der skal bestemme, hvornår vi skal så.
Det er heller ikke nødvendigvis naboen, der sætter gang i en kædereaktion.
Det er heller ikke en sportspræstation, hvor det gælder om at komme først!
Hvorfor er det så spændende for landbrugsaviserne at skrive om, at den og den nu allerede har sået vårbyg?
Vi skal simpelhen vente til jorden er tjenlig.

Jeg har lært for mange år siden, at jeg ikke skal lytte til den slags.
Alligevel kiggede jeg for meget på kalenderen i stedet for at aflæse jorden, og var lidt for tidligt på den med såmaskinen.

Nu må vi så vente og se, hvad det kommer til at koste?