søndag den 23. februar 2014

Besøg i Nordtyskland

Besøg hos planteforædlingsfirmaet NPZ Lembke

Sammen med en række tyske landmænd, der alle praktiserer direkte såning, havde jeg den spændende oplevelse at besøge firmaet NPZ i  Hohenlieth.
Det er en virksomhed i stor vækst, og hvert år kommer der en ny hal mere til i det i forvejen meget omfattende bygningskompleks bag den gamle gård, som rummer administrationen i dag.
NPZ har rettighederne til en række vinterraps sorter og flere af de kendte hestebønne sorter. De er en af de eneste forædlere i Europa, som arbejder med hestebønner.
Vinterhestebønner arbejdes der også med til især det engelske og franske marked.
Der er imponerende 90.000 forsøgsparceller på arealerne, og dertil er tilknyttet en stor mængde specialmaskiner til såning, sprøjtning, jordbearbejdning og høst samt ikke mindst den efterfølgende behandling med tørring, rensning og opbevaring.
Firmaet har 16.000 ha med fremavlsarealer ude hos landmænd, og alle disse partier bliver fragtet til firmaets rensningsanlæg, hvor det renses, bejdses og opsækkes.

Den flotte hovedbygning til gården i Hohenlieth som er en af de to lokaliteter i Tyskland, hvor firmaet har forsøg og udvikling

En af hallerne hvor rapsen bliver oprenset og bejdset.

Den flotte gamle bygning fra 1772 rummer i dag firmaets kantine, hvor vi efter at have samlet appetit fra turen rundt i forsøgsmarkerne og hallerne blev beværtet med en herlig frokost med kødpølse og sauerkraut.


Vi besøgte en landmand i nærheden, som er blevet fascineret af direkte såning. Hans vinterrapsmark var delt i to forskellige afsnit med to forskellige behandlinger: en del, hvor der først var brugt kræfter og energi på at slæbe en Horsch Tiger igennem marken og den anden halvdel, hvor der var sået direkte med en Claydon såmaskine. Der var intet der talte for at det kunne betale sig at lave en dyb og voldsom harvning først. Claydon delen så rigtig flot ud og med nogle meget kraftige planter med store rødder.

Flotte rapsrødder

Raps med potentiale

Og så meget apropos: et eksempel på jorderosion på forsøgsarealet hos NPZ, som var pløjet. På denne svagt hældende skråning var der tydelig erosion.




Ingen kommentarer: