Mildt vejr og grøn hvede!
De sidste fire år har vi været ramt af en kold østenvind med kraftig barfrost, som har afsvedet både hvede og vinterraps så der intet grønt var tilbage.
De to første år havde jeg fejlagtig valgt Oakley som absolut ikke var vinterfast!
I 2012 havde jeg en stor del Tuareq, som heller ikke kunne tåle vinteren.
I 2013 havde jeg udelukkende Mariboss og den er vinterfast og er nok den bedste sort til at tåle hård vinter.
Det koster udbytte. Selv når det er Mariboss, fordi afgrøden skal regenerere og kommer flere uger bagefter fordi planterne skal danne nyt væv.
2008 og 2009 hvor problemet ikke opstod havde vi en mild overgang til forår, og det resulterede i rekordudbytter.
I år har jeg forberedt mig på hård vinter med både Mariboss og KWS Dacanto. Vinterfasthed er langt vigtigere her end nogle teoretiske 2-5 indekspoint højere udbytte i Landsforsøgene.
Men heldigvis er der nu noget der tyder på, at vi ikke skal have den ellers traditionelle barfrost i år. Det ser ud til at vi kan gå direkte over i forår med grønne afgrøder.
Hvede sået med 4" GEN400 skær på 25 cm rækkeafstand.
Genemsnitlig 275 planter/m2
Hvide og aktive rødder
Buskningen har resulteret i gens. 3 skud/plante
Ingen kommentarer:
Send en kommentar